Skat og opsparing på lommepenge — en forældreguide

Der er to spørgsmål om lommepenge, som forældre stiller oftere end noget andet: “Hvor mange lommepenge skal vi give?” og “Skal der betales skat af det?” Det første spørgsmål handler om at finde det rigtige beløb efter alder. Det andet er det, vi tager fat på her.

Lad os sige det med det samme: dette er ikke skatterådgivning. Vi er ikke revisorer. Vi har bygget en app til lommepenge, og vi har talt med både forældre og fagfolk nok til at have et brugbart overblik — men hvis du er i tvivl om noget konkret, så ring til Skattestyrelsen eller spørg din bank. De hjælper gerne.

Med det sagt — her er det, du bør vide.

Skal børn betale skat af lommepenge?

I praksis: nej. I teorien: det afhænger af beløbets størrelse og hvor pengene kommer fra.

Lommepenge fra forældre er ikke løn i skattemæssig forstand. Det er gaver eller overførsler inden for familien. Gaver mellem nære familiemedlemmer er som udgangspunkt skattefri i Danmark op til den årlige afgiftsfri gavegrænse (i 2026 ligger den på over 76.000 kr. pr. forælder pr. barn). Så selv om du giver dit barn 45 kr. om ugen fra de er 10 år, er det hverken noget barnet eller du skal indberette. Almindelige ugentlige lommepenge ligger milevidt under enhver grænse.

Det, der derimod kan være skattepligtigt, er løn fra arbejde uden for familien. Hvis barnet rydder op hos naboen mod betaling, går med aviser, eller får et rigtigt fritidsjob fra 13-årsalderen — så er det løn, og så gælder andre regler.

Børnepenge er ikke det samme som lommepenge

En hurtig præcisering, fordi mange søger på det: børne- og ungeydelsen (i daglig tale “børnepenge”) er en statslig ydelse, som udbetales til forælderen automatisk via Udbetaling Danmark. Den har intet med lommepenge at gøre. Lommepenge er noget, du som forælder vælger at give barnet — typisk for at lære dem at håndtere penge. Bland ikke de to ting sammen, hverken i hovedet eller i regnskabet.

Fritidsjob, skattekort og personfradrag

Får barnet et fritidsjob — i Netto, på et lager, eller med avisrute — bliver indkomsten skattepligtig. Her er det vigtige: børn og unge har ligesom voksne et personfradrag, og for unge under 18 år er det forhøjet. I praksis kan en ung tjene en pæn årlig sum, før der reelt trækkes skat, fordi indkomsten skal overstige personfradraget, før der betales noget.

To praktiske ting, mange overser:

• Skattekortet skal være på plads. Når barnet får sit første job, skal arbejdsgiveren bruge et skattekort. Er det ikke trukket digitalt via skat.dk, risikerer barnet at blive trukket i trækprocenten som om der ikke var et fradrag — og så skal pengene først hentes tilbage ved årsopgørelsen året efter. Det er en sur oplevelse for en 14-årig med sin første lønseddel.
• MitID fra 13 år. Fra 13 år kan barnet selv få MitID, hvilket gør det muligt at logge ind på skat.dk, se sin egen årsopgørelse og tjekke skattekortet. Det er et godt tidspunkt at sætte sig sammen med barnet og kigge på det første gang.

Opsparing til børn — det undervurderede valg

Hvis der er én ting, vi gerne vil have danske forældre til at tage seriøst, er det at adskille barnets opsparing fra hverdagspengene — og helst på en konto, der er barnets egen.

Mange forældre bruger deres egen konto til barnets opsparing. “Jeg lægger det på vores konto og holder styr på, hvad der er barnets.” Det virker, men det har to problemer:

1. Pædagogisk: Barnet oplever ikke pengene som sine egne. Det bliver en kolonne i et regneark hos mor og far, og den motiverende effekt forsvinner.
2. Praktisk: Bliver familiens økonomi stram, er det fristende “bare at låne lidt” fra barnets del. Det sker oftere, end folk vil indrømme. En separat konto fjerner fristelsen.

Derfor: opret en børneopsparing eller en almindelig børnekonto. De fleste danske banker (Nordea, Danske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank) tilbyder det gratis fra barnet er født. Vær opmærksom på, at forælderen står som værge for kontoen, indtil barnet bliver myndigt — men pengene tilhører reelt barnet.

En klassisk børneopsparing har desuden en skattefordel: afkastet (renter og gevinster) er skattefrit, og pengene bindes, indtil barnet når den aftalte alder. Til den daglige lommepengeopsparing — sparemål til et spil, et par sko eller en gave — er en helt almindelig børnekonto ofte mere fleksibel, fordi barnet kan se beløbet vokse og selv beslutte, hvornår målet er nået.

MobilePay til børn — hvornår giver det mening?

Danmark er stort set kontantløst, og lommepenge ligger sjældent længere som mønter i en sparebøsse. Den digitale skinne hedder MobilePay.

Fra 13 år kan barnet få MobilePay med forældresamtykke og MitID. Det åbner for, at barnet selv kan modtage og sende mindre beløb. Det er ikke altid den rigtige løsning fra dag ét.

Fordele:

• Barnet kan betale i kantinen, til bussen og til småkøb uden kontanter.
• Barnet lærer at håndtere sine egne transaktioner.
• Familien kan sende lommepenge direkte til barnet i stedet for til forældrenes konto.

Ulemper:

• MobilePay er meget let at bruge, og barnet kan hurtigt bruge mere end planlagt.
• Uden overblik eller grænser kan det gå skævt på få minutter.
• Barnet kan modtage penge fra ukendte (sjældent, men muligt).

Vores råd: vent gerne til barnet er omkring 13–14 år, og sæt klare beløbsgrænser i starten. De fleste banker tilbyder børnekort og en MobilePay-løsning til unge, hvor forælderen bevarer kontrollen. Op til 15-årsalderen bør forælderen følge med; først omkring 15 år er de fleste børn klar til mere selvstændig brug.

Faste lommepenge eller betaling for pligter?

Et spørgsmål, der altid dukker op, når skat og opsparing er på plads: skal lommepengene være faste, eller skal de hænge sammen med pligter?

I Danmark taler man ofte om “de fem lommepengemodeller” — fra familieløn (alle bidrager til hjemmet, og lommepenge er en selvfølge) over borgerløn (et fast beløb uden krav) til ren betaling for pligter. Undersøgelser viser, at familieløn er den mest udbredte holdning, mens ren betaling-pr-pligt faktisk er ret sjælden. Bankernes og eksperternes anbefaling er rimelig konsekvent: bland ikke de almindelige, daglige pligter sammen med faste lommepenge — det skal være en selvfølge at hjælpe til derhjemme. Til gengæld er det helt fint at betale for ekstra eller større opgaver, som ikke er en del af hverdagen, fx en grundig bilvask eller hjælp i haven.

Det er præcis derfor, vi har gjort Ugepenge model-agnostisk: appen understøtter både et fast ugentligt beløb, en familiemodel og valgfri belønning for enkeltopgaver. Familien vælger selv modellen — vi tvinger ingen til pay-per-pligt.

Almindelige faldgruber, forældre falder i

Efter at have talt med mange familier går nogle faldgruber igen:

1. Glemmer at oprette en konto til barnet. Man tænker “det tager vi senere” og tager det aldrig. Opsparingen bliver usynlig.

2. Bruger forældrenes kort til barnets køb. Barnet oplever aldrig at bruge sine egne penge. Resultatet: opsparing bliver noget, der sker usynligt i en anden dimension.

3. Blander gaver og lommepenge sammen. Mormor giver 200 kr. til jul, 150 kr. til fødselsdagen og lidt nu og da — det blander sig med lommepengene og gør det umuligt for barnet at se en tydelig sammenhæng mellem indsats og opsparing. Hold gaveopsparingen adskilt.

4. Springer skattekortet over ved første job. Barnets første fritidsjob kommer, og lønnen trækkes hårdt i skat, fordi ingen har styr på skattekortet på skat.dk. Det kan undgås på fem minutter med MitID.

5. Skifter ikke til månedlige lommepenge i teenageårene. Mindre børn klarer sig fint med ugentlige lommepenge, men teenagere lærer mest af et månedligt beløb, de selv skal få til at række — det er en god forberedelse til budgetlægning, SU og voksenøkonomi.

Hvad Ugepenge-appen bidrager med

Appen flytter ingen rigtige penge. Den fører regnskab over, hvad forælderen skylder barnet ud fra udførte opgaver og fast lommepenge. Når det er tid til udbetaling, flyttes pengene i den virkelige verden — typisk via MobilePay, bankoverførsel eller kontant.

Det er et bevidst valg. Vi vil ikke være en bank, og Ugepenge er ikke underlagt Finanstilsynet — det er et regnskabs- og overblikssværktøj, ikke en betalingstjeneste. Det betyder også, at appen fungerer, uanset hvilken bank familien bruger, uden at kræve en bankkonto og helt gratis, uden abonnement.

Opsummering

• Lommepenge fra forældre er ikke skattepligtige.
• Løn fra et fritidsjob uden for familien er skattepligtig — men personfradraget gør, at de fleste unge reelt betaler lidt eller ingen skat. Husk skattekortet på skat.dk.
• Børnepenge (børne- og ungeydelsen) er en statslig ydelse — ikke lommepenge. Bland dem ikke sammen.
• Opret en separat konto eller en børneopsparing til barnet. Det pædagogiske i det er undervurderet.
• MobilePay giver mening fra omkring 13–14 år, med klare beløbsgrænser.
• Skift til månedlige lommepenge i teenageårene for at træne budgettering.

Det er grundlaget. Skal du finde det rigtige beløb, så kig på vores aldersopdelte guide — fx hvor mange lommepenge til en 10-årig.

Forbehold: Dette er generel information, ikke skatterådgivning. Har du spørgsmål til en konkret situation, så kontakt en revisor, din bank eller Skattestyrelsen direkte.